Gaiasport.dk bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring. Når du bruger denne side, accepterer du vores brug af cookies.

Chews

Chews

GU Energy Chews er energi i form af bløde vingummier. De er et særdeles populært alternativ til GU Gels, de anvendes på samme måde og indeholder omtrent samme mængde energi i form af kulhydrater, aminosyrer og elektrolytter. GU Chews giver energi inden for få minutter efter indtagelse og giver dig lidt at tygge på. De behøver ikke at blive indtaget sammen med vand og de er lette at indtage løbende i mindre portioner.


Èn portion angives til 4 chews. For optimal effekt anbefales det at tage fire chews 5 minutter før start og herefter hvert 45. minut. GU Energy Chews anbefales til løb, cykling, svømning og flere andre sportsgrene.  


Vis:
Sorter efter:

Om GU Energy Labs

GU Energy er kendt for at lave energiprodukter af allerhøjeste kvalitet. Atleter og motionister verden over kender GU Energy for deres velsmagende produkter, der er udviklet til at give optimale kombinationer af kulhydrater til energi, essentielle aminosyrer til at understøtte musklerne og elektrolytter til at forbedre muskelrespons og væskebalance i kroppen. 


GU Energy Labs’ innovative produkter er udviklet specielt til sportsfolk, der vil yde deres bedste i træning og konkurrence. Gennem træning bliver du stærkere, hurtigere og lærer at udholde mere. Ved at spise den rigtige næring i de rigtige mængder og på de rigtige tidspunkter, opbygger du muskler og optimerer dine præstationer. 


GU Energy Labs blev grundlagt i 1994 af Bill Vaughan i Californien, USA. Han begyndte at lave energigeler i 1990 for at hjælpe sin datter, som var ultraløber. På det tidspunkt var de eneste alternativer inden for energiprodukter tunge müslibarer, der var vanskelige at optage næring fra under løb. 

 

Produkter fra GU Energy

Nu har GU Energy foruden mange smagsvarianter af deres originale gel udviklet vingummier (chews), der grundlæggende set har samme funktion som gelerne, men har form og konsistens som bløde, engelske vingummier med frugtsmag. Stroopwafel er en form for letfordøjelig energibar, der smager super lækkert og har form som en kiksesandwich af to tynde vafler med sirup imellem. Endelig finder vi Energy og Hydration Drink Mix og Hydration Drink Tabs, der løses i vand. Elektrolytter og aminosyrer kan købes særskilt (GU Roctane Electrolyte Capsules og GU Roctane BCAA Capsules) som små kapsler, der skal sluges. 

 

Hvad er der i

GU energigeler og chews indeholder sukkerarter, der både giver et umiddelbart og vedholdende boost af energi. Her bruges nøje udvalgte kulhydrater (sukkerarter), der typisk ikke giver de problemer med maven, mange oplever i forbindelse med energiprodukter af lavere kvalitet. Med GU geler og chews undgår man også de maveproblemer, der kan opstå når man spiser produkter med højere indhold af fibre, fedtstoffer og proteiner. 

 

Natrium (almindeligt salt) er den primære elektrolyt, der mistes gennem sved. Natrium i GU Energy Gels og Chews understøtter en god muskelrespons og hjælper til at opretholde en god væskebalance, ved at binde vandet i kroppen. Husk at drikke vand til!

 

Forgrenede aminosyrer (BCAA, de tre essentielle aminosyrer leucin, isoleucin og valin) reducerer mental træthed og mindsker nedbrydning af muskelmasse. Et tilskud af BCAA mindsker desuden muskeltræthed efter fysisk aktivitet. Aminosyrer er byggesten, der bruges til at lave proteiner. De forgrenede aminosyrer leucin, isoleucin og valin kaldes for essentielle aminosyrer, fordi de ikke kan dannes i vores krop men skal indtages via kosten.