Gaiasport.dk bruger cookies til statistik og målrettet markedsføring. Når du bruger denne side, accepterer du vores brug af cookies.

Beet It

Beet It

Beet It er et engelsk brand under James White, der siden 2005 har hældt rødbede på flasker. Ren økologisk rødbedesaft i smagsvarianter med æble, gulerod, ingefær og passionsfrugt, der udjævner rødbedens naturligt jordagtige smag og giver en overraskende sød og lækker drik.

De koncentrerede rødbedeshots fra Beet It Sport bruges af atleter over hele verden. Beet It Sport indeholder præcise mængder af naturlig nitrat fra rødbedesaft og er brugt i mere end 200 forskningsprojekter inden for sport og medicin. Brug Beet It Sport op til konkurrence for at øge dit iltoptag på en sund og naturlig måde.

Vis:
Sorter efter:

Beet It Organic Beetroot - ØKO - 250ml

Økologisk rødb..

19,95 DKK
Ekskl. Moms: 15,96 DKK
Beet It Sport Shot - Nitrate 400 - 70ml Pt. ikke på lager

Beet It Sport Shot - Nitrate 400 - 70ml

Elitesportens h..

19,95 DKK
Ekskl. Moms: 15,96 DKK
Om Beet It

Smagen af rødbedejuice

Beet It leverer rødbedejuice i flere smagvarianter hvoraf en del er økologiske. Rødbedejuice, som er lavet af ren, friskpresset rødebedesaft, har naturligt en sød og jordagtig smag. For at neutralisere den kraftige jordsmag lidt er der tilsat 10% æblejuice i den rene rødbedejuice. Andre varianter er tilsat ingefær, som giver et krydret pift og dobbelt op på sundhedsgevinsterne, eller passionsfrugt, som giver juicen en mere blød smag af frugt. Den koncentrerede variant af rødbedesaft, kun tilsat 2% citronsaft, giver et koncentreret skud rødbedesaft med alle de sundhedsmæssige fordele, det giver. Et glas rødbedejuice kan desuden tælle som en af de seks stykker frugt og grønt om dagen, som anbefales af de danske sundhedsmyndigheder.  
 

Næringsindhold i rødbedejuice

Næringsindholdet i vores juicer varierer selvfølgelig imellem de forskellige juicer. Men generelt byder vores juice af rødbede på begrænsede mængder kulhydrat samt sunde næringsstoffer som natrium, kalium, vitamin A, B6 og C, calcium, magnesium, jern og betydelige mængder nitrat. Nitrat er det afgørende sportsfremmende stof i Beet It Sport-juicerne, idet nitratet øger iltoptagelsen i blodet. Kroppen omdanner nitrat til nitrit, som påvirker blodårernes yderste forgreninger, så der strømmer mere ilt til. Resultatet er en bedre præstationsevne under krævende konditionstræning. Beet It Sport er de eneste rødbedejuicer med en garanteret mængde nitrat i.
 

Serveringsforslag

Rødbedejuice har en intens og knap så sød smag som mange sædvanlige juicer. Rødbedejuice kan sagtens nydes alene, f.eks. til morgenmaden - gerne afkølet. Men her er et par andre forslag, hvis du har lyst til at prøve noget nyt: 
  • Brug rødbedejuice som en ingrediens i smoothie
  • Bland med andre frugt- og grøntsagsjuicer såsom æble-, gulerod- eller appelsinjuice. Husk smagsgivere som ingefær, hindbær og mynte.
  • Blend rødbedejuice med appelsinjuice og en god håndfuld friske mynteblade. Server kold med isterninger. 
  • Bland et glas rødbedejuice med ¼ ananas, 2 stænger selleri, ½ agurk, saft fra 1 citron og et lille stykke ingefær. Ananas indeholder bromelain, der er et enzym, der hjælper med at nedbryde protein og er antiinflammatorisk. 
 

Beet It er rødbedejuice fra den førende engelske juicefabrikant James White

James White er et engelsk brand, der ikke bare laver friskpresset juice, men også koncentrerede shots af juice tilsat opkvikkere som ingefær, gurkemeje og chili – Zingers, kalder de dem. James White er producenten bag kendte mærker som Big Tom tomatjuice, som er ideelt i en Bloody Mary; Great Uncle Cornelius, som er friske juicer med et ekstra intens smag fra blandt andet citron og ingefær; Beet It rødbedejuice og Beet It Sport, som er koncentrerede shots af rødbedesaft til atleter. Hovedparten af deres udvalg er baseret på økologisk frugt, bær og grøntsager. Gaia Sport anbefaler deres udvalg af lækre æblejuicer. Find din favorit blandt varianterne og husk endelig at smage deres rødbedejuicer, som er kendt blandt atleter for at øge kroppens iltoptag under sport.